Christian sommer cut
Hvordan startede det?
Efter mange års selvstændig træning var målsætningen med min træning blevet noget uklar og min motivation var dalende. Jeg begyndte at opleve flere små skavanker, hvilket jeg tilskrev forkert træning/udøvelse. Ren udseendemæssigt vidste jeg godt at kosten betød væsentlig mere end selve træningen, men jeg syntes det virkede helt uoverskueligt at sætte sig 100 % ind i. Jeg tog en indledende snak med Casper omkring mine bekymringer, og han kunne berolige mig med, at jeg ikke var den eneste. Så vi startede vores forløb op kort tid efter, hvilket jeg ikke har fortrudt et eneste sekund!
Hvad har du opnået fysisk?
Jeg slap af med mine skavanker og uligheder i kroppen. Mine gamle vaner blev brudt og mit øvelsesrepertoire er vokset enormt. De mange skiftende programmer var ren vand på motivationsmøllen, hvilket gjorde at tiden fløj, og pudselig havde man ingen betænkeligheder ved at ramme centeret dagligt. Jeg har fået nogle rigtige gode værktøjer at arbejde videre med og jeg har lært mere om min egen krop på min korte tid sammen med Casper, end jeg har lært på de sidste 10 års selvstændig træning!
Hvordan har din træning været med Casper?
Tiden er fløjet og det har været underholdende. Casper er rigtig god til at fange ens fejl og rette til på en overskuelig måde. Øvelserne rettes til, således de passer til en. Det giver selvtillid til at kaste sig ud i øvelser man tidligere havde opgivet pga. skader. Der har ikke været én eneste træning, hvor jeg ikke har gået derfra med ny viden, selv om man i forvejen synes man havde 100 % styr på øvelsen.
Hvad har du opnået mentalt?
På mit til tider stressende arbejde har jeg mærket den største forskel. Træningen og kosten har givet mig et kæmpe overskud. Jeg har tydeligst kunne mærke det på, at min stresstærskel er øget voldsomt. Overskuddet har jeg også kunne omsætte til at gå fra at træne om eftermiddagen efter arbejde, til at stå tidligere op, og træne om morgenen inden arbejde.
Har du opnået andet gennem forløbet?
Jeg har tabt en del fedt, og er generelt blevet en gladere version af mig selv.
Vil du anbefale Casper til andre?
Uden tvivl!
Vil du se flere resultater? Så klik her.