Case 1 A – Camilla Vægttab


Camilla

Hvordan startede dit forløb hos Casper?

Hele forløbet med Casper startede med en samtale om diverse personlige ting, hvad der ville komme til at ske og hvad mit mål var med hele forløbet. Jeg fik taget nogle billeder derhjemme, som blev sendt til Casper i starten af forløbet. Han fik nogle informationer om min vægt og min tilstand, eftersom jeg har en sygdom hvilket gør at jeg bliver nødt til at tage nogle piller. Jeg har fået at vide af min læge, at vægttab ville kunne gøre en stor forskel på min sygdom, hvilket var en af grundene til at jeg startede hos Casper. Hele forløbet i starten var meget grænseoverskridende for mig, da jeg ikke var glad for at vise min krop frem, jeg var ikke vant til at gå i fitness og det hele var meget nyt for mig. Jeg var ikke glad for min krop og var også psykisk påvirket af det.

Ud fra vores samtale kunne Casper planlægge forløbet og en kostprogram til mig, hvilket primært bestod af grøntsager, proteiner og gode fedtkilder. Jeg blev presset til træningen, hvilket jeg synes var rigtig godt, da jeg ikke selv var i stand til det. Jeg troede ikke selv at jeg kunne yde så meget som jeg gjorde med Caspers hjælp. Casper er god til at presse en til det sidste!

Efter nogle uger kunne jeg allerede se fremskridt. Jeg tabte mig hurtigt og jeg fik meget mere energi af den kostprogram jeg fulgte. Træningen med Casper foregik 2 gange i ugen sammen med ham og hvor jeg så udover det, næsten var i fitness hver dag hvis muligheden var der. Jeg kunne mærke på mig selv, at jeg blev meget mere glad og havde mere overskud.

Hver uge skulle jeg sende ham en opdatering om min vægt og jeg skulle måle mig. Jeg målte mig i starten af forløbet, midt i forløbet og sidst i forløbet. Ud over det har jeg også fået lavet BioSignature, hvor jeg blev målt med en tang forskellige steder på kroppen. Det var lidt grænseoverskridende for mig selvom jeg havde tabt mig en del på det tidspunkt, men man føler sig hurtigt tryg ved Casper.

Træningen med Casper skiftede mellem overkrop og underkrop og der var altid nye træningsmetoder. Han var altid klar på træningen og det blev aldrig kedeligt med Casper. Man har det sjovt under træningen og jeg kunne ikke vente til næste træning sammen med ham. Jeg har lært så meget om teknik fra Casper, at jeg nu føler mig mere tryg i et center alene. Jeg turde ikke at bevæge mig hen til nogle vægte, hvis jeg var i et center før vores forløb, nu elsker jeg at jeg kan styrketræne alene!

Camillas vægttab bagfra på 12 uger

Camillas vægttab bagfra på 12 uger

Nu hvor de 12 uger er gået kan jeg tydelig mærke forskel! Jeg har tabt mig meget og smidt en masse cm. Jeg har det meget bedre end før og føler mig ikke så flov over min krop som jeg gjorde inden forløbet! Casper har ikke kun hjulpet mig med vægttab, han har desuden hjulpet mig med at trappe ned i mine piller og ser nu frem til at jeg bliver pille fri til vinter! Dette kan jeg takke Casper for, han har virkelig gjort et godt stykke arbejde og er altid så hjælpsom! Kan kun anbefale andre at få hjælp af Casper. Det er pengene værd og man har det så sjovt sammen! Det er noget af det bedste der er sket for mig! Og derfor har jeg valgt at fortsætte med 12 uger mere, hvor vi kommer til at træne 3 gange i ugen!

Hvad har du opnået fysisk?

Inden forløbet med Casper var jeg overhovedet ikke i form og var ikke tilfreds med min krop. Nu hvor vi har været igennem 12 uger sammen med masser af træning og kostomlægning, er jeg i meget bedre form end jeg var inden forløbet. Jeg bliver ikke så forpustet mere, som jeg gjorde før og jeg kan holde til meget mere arbejde og træning. Det vil sige at min kondition er blevet markant bedre og jeg er blevet meget stærkere i styrketræning! Jeg føler min krop er blevet sundere, dog har jeg stadig en del arbejde foran mig. Derfor glæder jeg min til endnu 12 uger med Casper!

Hvad har du opnået mentalt?

Jeg har fået meget mere energi i hverdagen og min selvtillid har virkelig udviklet sig! Jeg har meget mere selvtillid end jeg havde i starten. Jeg er begyndt at prøve tøj, som jeg ikke havde i tankerne inden vores forløb, fordi jeg netop ikke havde selvtilliden til at købe noget af det tøj jeg godt kunne tænke mig. Min selvtillid er øget i det, jeg kunne se fremskridt i forløbet! Jeg bliver mere og mere glad for min krop og elsker virkelig at træne nu.

Camillas vægttab fra siden på 12 uger

Camillas vægttab fra siden på 12 uger

Hvad har du opnået gennem forløbet?

Jeg er blevet klogere i forhold til træning og kost. Jeg ved mere om hvordan man styrketræner og hvilken kost der er bedst for en. Casper er god til at give sin viden videre og svarer altid på de spørgsmål man har! Jeg har fået så mange nye informationer om træning, vægttab osv. så jeg føler mig mere sikker når jeg træner alene. Jeg føler mig også mere motiveret til selv at træne, da jeg kan se at det gør en stor forskel ved ens fysiske og psykiske tilstand.

Vil du anbefale Casper til andre?

Jeg vil helt klart anbefale Casper til andre! Det er det bedste valg jeg har taget nogensinde! Og man føler at han virkelig elsker sit arbejde og elsker at gøre en forskel hos hans klienter. Han er nede på jorden og altid parat til at svare på ens spørgsmål. Han er rigtig dygtig og udvikler sig hele tiden for at blive en bedre personlig træner! Han brænder for at hjælpe hans klienter bedst muligt!

Du kan læse mere om Camilla’s andet forløb her.

Vil du se flere resultater? Så klik her.

Camillas vægttab forfra på 12 uger

Camillas vægttab forfra på 12 uger