Bliver man nogensinde tilfreds?
Når du først begynder at træne er det ofte et ønske om at tabe sig, tage på, få en mere tonet krop, smide lidt af mormor armene, fjerne den hage der er for meget, fordi man vil rette op på en skade eller fordi man vil være stærkere. Her er nogle af årsagerne, men der er mange flere. I bund og grund er det vel søgen, om at blive tilfreds med sig selv og sin krop, fordi der er et eller andet der irritere en. Enten fordi det ikke ser ud som man gerne vil, eller fordi man har fået noget af vide omkring sin krop.
Men bliver man nogensinde tilfreds?
Mere vil have mere, er det godt eller skidt? Det er med til at holde motivationen høj, og at man stræber mod nye mål. Tilfreds? Ja.. Det bliver man nok ikke helt, man stræber efter det perfekte, som ikke er opnåeligt. Men man kan blive gladere, og måske blive mere tilfreds med sig selv. Men helt tilfreds bliver man nok aldrig, fordi inden for træning er der altid noget at arbejde med, og det er en af de fede ting! Der er altid et eller andet man kan udvikle, eller gøre bedre.
Ofte vil man gerne se ud på en bestemt måde, men nogle gange kan det kræve at man skal “ofre” mere end man har lyst til. Noget der er værd at opnå, kommer man ikke sovende til. Alle starter et forskelligt sted og har forskellige mål, men en ting er sikkert, det kræver hårdt arbejde. Mange vil gerne se sig selv i en anden person, men i stedet for det, så se indad. Du kan ændre på dig selv, og du kommer aldrig til at ligne en anden 100%.
Hvorfor ligge en plan?
Man skal ligge en plan, fordi det giver et overblik, og så er der en mening bag de ting man gør. Inden for træning og kost, er det de færreste ting der er tilfældig, og det er lige meget om målet er fedttab, muskeløgning eller at blive stærkere. Hvis ikke du selv har styr på træning og kost, og her er der ikke en tilfældig plan på nettet, og lidt du har læst hist og pist. Så vil jeg anbefale dig at få en træner, vejleder eller lignende til at hjælpe dig. Find en du stoler på, en du synes der gør sit arbejde godt og en du ser op til. På den måde finder du en, du skal stå til ansvar for, og ikke bare dig selv. Husk motivationen skal komme indefra, ellers er det ikke holdbart på sigt!
___________________________________________________________________________________________________________________________
Hvis du har nogle spørgsmål er du velkommen til at skrive en mail til info@casperhessellund.dk eller klikke her.
Læs flere blog indlæg her.
Læs mere om mig her.