Helene
Hvordan startede dit forløb?
Mit forløb hos Casper begyndte, efter flere samtaler med to klienter/studiekammerater, som allerede var igang med et forløb hos Casper. Efter flere mislykkede forsøg på at tabe mig, tænkte jeg, at en personlig træner kunne være en mulig løsning for mig. Min veninde, som var Caspers klient, gav mit nummer til Casper, hvorefter jeg blev kontaktet af Casper. Herefter mødtes vi til en samtale om mit forløb og mine mål. Jeg håbede, at Casper kunne hjælpe mig med at få mere energi og tabe de ekstra kilo jeg stadig havde, efter mine to graviditeter. Det var meget grænseoverskridende, at skulle vise den min krop frem, da det var den side af mig, som jeg var mest flov over, men jeg har ikke fortrudt at jeg begyndte at træne ved Casper.
Hvad har du opnået fysisk?
Jeg kan mærke på kroppen at den har det bedre, af ikke at spise det fede og usunde mad. Jeg er mindre oppustet og er ikke så træt mere. Kroppen er fyldt med energi fra morgen til aften. Min muskelmasse er blevet øget og jeg kæmper ikke med smerter i ryggen, lænden, hofterne og knæene mere, hvilket var et stort problem for mig tidligere. Før i tiden havde jeg svært ved at sove om natten og vågnede flere gange. Nu er jeg træt på en god måde og føler mig frisk og veludhvilet om morgenen. Jeg tabt mig og blev strammet op, hvilket jeg havde mistet troen på var muligt, efter så lang tid med de ekstra kilo.
Hvordan har din træning været med Casper?
Jeg har trænet med Casper 2 gange om ugen i 12 uger. Jeg var meget genert i starten og synes det var ubehageligt at Casper skulle stå ved siden af og se på. Ikke fordi Casper gjorde mig utryg, men fordi jeg var meget usikker. Igennem træningsforløbet er jeg blevet mere og mere tryg. Casper er positiv og god til at motivere mig. Hvis der har været noget med kostplanen som skabte problemer, har han ændret i den. Løbende er mit træningsprogram blev ændret og jeg er blevet præsenteret for nye træningsmetoder, som har passet til det niveau jeg er var nået til. Sidst men ikke mindst, så har vi haft det sjovt, selvom der blev arbejdet hårdt. Casper har været god til at presse mig og det er lige præcis det jeg har haft brug for.
Hvad har du opnået mentalt?
Jeg synes det er blevet super sjovt at træne, modsat før, hvor det var lidt flovt at skulle ned i træningscentret, fordi man SKULLE tabe sig. Jeg er meget gladere og opnået et bedre selvværd. Jeg er stolt over at være nået så langt. Mentalt har jeg meget mere overskud til studiet, mine børn og min mand. Når jeg i dag skal trække i tøjet, er jeg glad for hvordan jeg ser ud og er ikke bange for om jeg ser for tyk ud. Min sukkertrang er væk, (eller næsten væk ;)) Jeg er blevet stærkere og er blevet bedre til at presse mig selv.
Hvad har du opnået gennem forløbet?
Jeg har fået meget bedre styr på teknikken omkring træning og en meget større indsigt i kosten. Jeg lært at det ikke altid er kiloerne der tæller for at kroppen ser godt ud, men at forholdet mellem muskelmasse og fedtprocent er meget mere vigtig. Jeg har fået en sund livstil med sunde vaner. Jeg har lært mig selv, at prioritere mine fysiske behov og hvor opdaget hvor stor betydning det har for mit helbred.
Vil du anbefale Casper til andre?
Ja det vil jeg bestemt, og har også allerede anbefalet ham. Casper vil en det bedste og han hjælper en til at opnå det bedste resultat, hvis man er villig til at gør en indsats. Han er altid klar på at hjælpe også udenfor de aftalte træningstider. Så man føler sig tryg og støttet hele vejen gennem forløbet.
Vil du se flere resultater? Så klik her.