Preworkout shake – shake inden træning?


Shake inden træning er noget nogle ligger meget vægt i, mens andre ikke gør!

Der er rigtig mange meninger, holdninger og tilgange til preworkout shake. Dette indlæg kommer til at omhandle min tilgang til tingene, og hvad jeg har erfaret virker rigtig godt for mig. Du kan prøve det og se hvordan du reagere på det, du er velkommen til at skrive en mail til info@casperhessellund.dk om hvordan du synes det virker og om du synes der sker noget.

Der er utallige mærker, varianter og smag. Det jeg føler giver en effekt er, kreatin (man mener 1/3 af befolkning ingen effekt får af det), Beta alanine (det der giver en prikkende fornemmelse på huden) og koffein. Ofte betaler man for mærket, og det er derfor billigere at blande selv.

Kreatin:

Dette er et stof som man finder i kroppens muskler. Kroppen kan selv producere dette stof, det er forskelligt fra person til person hvor meget kroppen danner. Dette er derfor nogle ikke reagere på kreatin kosttilskud, hvis kroppen allerede producere nok. Så kort sagt, er der nogle der har brug for kreatin kosttilskud og andre ikke. Det optages også igennem føden, primært kød og fisk.

Det bidrager til en bedre performance i anerob energiomsætning. Nogle studier påpeger at man kan få en rigtig lille anabolsk effekt ved at tage kreatin, uden at træne. Jeg anbefaler dog man træner hvis man vil bruge penge på kosttilskud, for at få den største effekt. Kreatin binder væske i musklerne, og det er ofte derfor man oplever en vægtøgning når man bruger dette kosttilskud.

Shake inden træning

Shake inden træning

Beta alanine:

Dette stof er noget kroppen selv er i stand til at producere og er derfor ikke essentiel. Man får beta alanine igennem kød primært fra kosten, ellers kan det tilføjes med kosttilskud. Beta alanine øger koncentrationen af carnosin i muskelcellerne, og det er derfor man opnår en øget præstationsfremmende effekt. Bivirkninger er stikkende og prikkende fornemmelse i huden typisk.

Koffein:

Dette er et organisk stof som kan findes naturligt i kaffe og te. En af de største effekter man oplever ved at indtage koffein, er ofte det er opkvikkende. Man får et øget fokus under træning, og mindsker træthed. Nogle oplever dog et ”crash” i slutningen eller efter træning. Det øger også ens forbrænding, men skal bruges med måde.

Hvad anbefaler jeg så til shake inden træning?

Det er meget forskelligt fra person til person hvordan man reagere på de forskellige kosttilskud. Der skal ligges vægt på at alle er forskellige, og derfor skal man prøve sig frem og se hvordan man reagere. Start derfor lavere i doseringer og hæv lige så stille over tid.

Kreatin 3-5g dagligt, på træningsdage gør jeg det inden træning.

Beta alanine 4-6 g om dagen. Jeg fordeler det udover dagen, 4 doser. For folk der ikke kan lide bivirkningen af prikkende i huden, så anbefaler jeg at det skal fordeles udover dagen.

Koffein 200mg inden træning, på dage man ikke træner ser jeg det ikke som en nødvendighed.

Har du nogen spørgsmål eller har et emne du synes jeg skal skrive et indlæg om er du velkommen til at sende en mail til info@casperhessellund.dk

Læs flere indlæg her.

Læs mere om mig her.