Vægtløftning og gymnastik kursus i Aalborg
I weekenden, altså lørdag og søndag d.13 og d.14 står den på kursus i Aalborg. Skal have Rasmus Thorø og Chris Gregersen om undervisere, og her skal der læres alt fra de forskellige vægtløft, til at stå på hænder og lære at lave muscle ups. Bliver helt klart en stor udfordring for mig, har aldrig prøvet nogle af tingene før.
Som træner, synes jeg også det er vigtigt at man bliver udfordret med nye ting. Generelt er træningsverden jo eksploderet de sidste par år, og det giver mere fokus på de mere ekstreme ting inden for træning, f.eks. vægtløftning. Her gælder det altid om at løfte tungest muligt, og der er store chancer for skader hvis ikke man gør det korrekt.
I forhold til gymnastik delen, kræver det en vild stærk core, og at man har styr på sin krop. Det kunne jo være fedt hvis man kunne lære, at stå på hænder eller lignede. Det sætter ofte krav til hele kroppen, og det kræver derfor man har styr på sin krop, eller i hvert fald lærer det.
I mit hoved handler det om at suge så meget viden til sig omkring træning, for derefter bearbejde det og bruge det til sin hverdag og sine klienter som man føler det er relevant. Mennesker er meget forskellige, og det er derfor essentielt at kunne lave det mest personlige til sine klienter. Det er ikke alle der synes det er fedt at lave squat, og det er ikke altid vigtigt for klienterne at blive stærke, eller super hakket. Typisk er det en ting som vi trænere sætter i hovedet på os selv, og ender derfor med at give vores klienter det vi synes der er sjovt, jeg har selv gjort det. Men bliver jo heldigvis klogere af sine fejl, og handler derefter om at tænke over tingene, hvad gik galt?
Forhåbentligt lærer jeg god teknik i de forskellige løft, for derefter kunne arbejde med det. Hold øje med facebook siden her, jeg vil smide videoer op fra dagen af derinde.
Hvis du har nogle spørgsmål er du velkommen til at skrive en mail til info@casperhessellund.dk eller klikke her.
Læs flere blog indlæg her.
Læs mere om mig her.